Kost og ernæring
På Lystruphave Efterskole, vil vi gerne:
Bevidstgøre eleverne gennem undervisning og handling om vigtigheden af søvn og sund mad i forhold til aktivitet, indlæring og samværet med andre.
- Give gode vaner i hverdagen, køkkenet og i måltidsfællesskabet.
- Give et positivt forhold til en varieret kost ved at følge de officielle kostråd (2013-2021) og inspirere eleverne til at leve efter de nye officielle kostråd 2021.
- Passe på klimaet.
Det gør vi:
Gode vaner i hverdagen, i køkkenet og i måltidsfællesskabet:
- Eleverne er med i køkkenet hvor de deltager som praktikanter 8 dage med afsluttende evaluering.
- Her undervises de i ernæring, hygiejne og deltager i madlavningen til hele skolen.
- Eleverne kan lære teknikker og færdigheder som kan tages med videre når de selv flytter hjemmefra.
- Vi lytter til elevernes idéer og forslag til menu og måltidsplanlægning.
- Eleverne kan kigge forbi i køkkenet om formiddagen i hverdagene, efter en fuldkornsbolle eller et stykke frugt, hvis de er sultne.
- Vi tilbyder individuel kostvejledning.
- Vi er med til at skabe et godt miljø omkring måltidet med et veldækket bord og en smuk udsigt.
- Ingen behøver at gå sultne i seng – derfor er der mulighed for at spise en portion havregryn inden godnat.
- Egen slik, chips og sodavand er tilladt på værelset, efter undervisningsophør fra kl. 16.30 – 22, og i weekenden.
Give et positivt forhold til en varieret kost ved at følge de officielle kostråd (2013-2021)
- Vi sammensætter maden så eleverne kan spise sig mætte.
- Vi serverer 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.
- Vi varierer mellem fjerkræ, vegetarretter, fisk og okse/svine kød ved middagen, i løbet af ugen.
- Vi serverer som regel fisk på buffeten, til aftensmad i hverdagene.
- Vi serverer blandt andet fyldige salater med bønner og linser.
- Vi vælger fuldkorns-produkter og serverer blandt andet hjemmebagte langtidshævede grovboller.
- Vi serverer frugt og grønt ved alle måltider.
- Vi serverer vand, til alle måltider.
- Vi laver mad, der giver eleverne en sanseoplevelse.
- Vi udfordrer eleverne med nye retter på buffeten i løbet af året på lige linje med trygge og genkendelige retter.
Passe på klimaet:
- Vi passer på klimaet ved at prioritere gode danske råvarer.
- Vi handler økologisk (30-60 %).
- Vi beholder skrællen på grøntsagerne i de varme retter.
- Vi supplerer kødretter med bønner og linser og sparer derved på kødmængden.
- Vi begrænser madspild.
- Vi affaldssorterer.