Klar til vilde naturoplevelser og fællesskab under åben himmel?
Et valgfag under overskriften “outdoor” er din billet til et eventyr, hvor du udfordrer dig selv i naturen og samtidig bliver en del af et hyggeligt og positivt fællesskab. I nogle af valgfagene trodser vi al slags vejr og kaster os ud i sjove udendørs naturaktiviteter sammen, og i andre valgfag dykker vi langt ned i både viden og færdigheder i den natur, der omgiver os.
Lystruphave Efterskole ligger midt i Jylland i Silkeborg Kommune, som kaldes “Danmarks Outdoor Hovedstad”. Det er et fantastisk naturområde, som du vil udforske og blive en del af gennem de mange aktiviteter i outdoor-valgfagene.
Om du har været spejder eller gået til FDF siden barndommen, om du elsker at være aktiv ude, eller blot er glad for naturen, så vil outdoor-valgfagene på Lystruphave Efterskole være en fantastisk måde for dig at lære i naturskønne omgivelser.
Kom med og udfordr dig selv i naturlige omgivelser og bliv dygtig til et væld af outdoor-discipliner, mens du nyder naturen i fællesskab med andre unge.


