Lystruphave Efterskole

Trivsel før læring

Når trivslen kommer på plads, vokser selvværd og selvtillid

 

Lystruphave Efterskole – Vi skaber et trygt miljø

Trivslen er et fundament for læringen

På Lystruphave Efterskole er vi optagede af, hvordan man lærer bedst. Der er mange vigtige forudsætninger for, at man er parat til at lære, for eksempel god næringsholdig mad, søvn, hjælp i undervisningen herunder også hjælp til ordblindhed.

For os er den allervigtigste forudsætning dog, at man er i trivsel. Er man ikke i trivsel, er det nærmest umuligt at lære nyt og dygtiggøre sig i skolen.

Derfor prioriterer vi meget højt at skabe et miljø, hvor eleven føler sig tryg, og hvor der skabes tillid mellem de unge og de voksne, samt et miljø der giver de bedste muligheder for at finde venner.

Lærerne på skolen er dygtige til at gå langt for at forstå den enkelte, til at lytte og til at stille passende krav, som eleven kan vokse af. Vi har små klasser, så der er tid til, at læreren kan komme omkring den enkelte elev.

Med så mange teenagere på ét sted er der også konflikter og svære situationer, som skal gennemleves og håndteres. Man står som elev ikke alene med de udfordringer, hverdagen kan give. På Lystruphave Efterskole er der voksne, der interesserer sig og engagerer sig for at hjælpe eleven, så de vokser af modgangen, de ind imellem møder. Vi tror på, at læringen sker både inden- og udenfor klasselokalet.

Er trivslen på plads, vokser selvværd og selvtillid, så udviklingen i løbet af efterskoleåret bliver forunderlig stor, både personligt, socialt og fagligt.

Det er dét et år på Lystruphave Efterskole kan.

Skriv til os

75 75 63 00

Bliv elev