Trin frem mod at blive elev
Det er en stor beslutning at vælge efterskole. For os er det vigtigt, at eleven føler sig tryg og hjemme på vores skole. Så lærer og udvikler man sig bedst.
Derfor har vi nogle trin frem mod at blive elev, så både eleven og vi bliver sikre på, at Lystruphave Efterskole er det rigtige valg.
Følg trinene herunder for at blive elev:
1. Besøg os
Hvis muligt anbefaler vi et besøg, inden man ansøger om at blive optaget.
Det vigtigste ved at vælge efterskole er, at eleven selv kan mærke, at det er det rigtige valg. Under besøget, får man en snak med medarbejdere og elever, der også viser rundt på skolen – så er man et skridt tættere på at blive elev.
Vi har løbende infomøder og åbent hus-arrangementer, hvor vi både giver en rundvisning og et oplæg om Lystruphave Efterskole.
2. Ansøg om optagelse
For at blive optaget eller komme på venteliste til en plads på Lystruphave Efterskole har vi brug for en række oplysninger om eleverne og forældrene. Derfor skal man udfylde vores ansøgningsskema her på vores hjemmeside. Sammen med ansøgningsskemaet skal der også sendes ordblindetest og skoleudtalelse.
3. Personlig samtale
Det sidste trin for at blive elev er, at vi afholde en personlig samtale med alle kommende elever sammen med deres forældre. Når vi har læst ansøgningen, inviterer vi til en samtale.
Her vil vi tale om jeres forventninger til at gå på efterskole. Vi har også nogle forventninger til eleven, og hvad det indebærer at gå på Lystruphave Efterskole: Man skal overholde vores grundregler, og vi forventer, at man deltager aktivt i undervisningen og aktiviteter, og at man er god mod andre og sig selv.
Hvis man endnu ikke har besøgt skolen, giver vi en rundvisning på skolen i forbindelse med den personlige samtale.
Hvis vores indbyrdes forventninger om det kommende efterskoleophold går i spænd, vil eleven efter den personlige samtale modtage bekræftelse på sin endelige optagelse på Lystruphave Efterskole.