Lystruphave Efterskole – Ekspert i hjælpermidler
Bliv rustet til fremtiden
På Lystruphave Efterskole arbejder vi målrettet med at lære vores elever at blive gode til at bruge LST (læse- skrive teknologi). Alle lærere undervises i LST af et udvalg af særligt uddannede lærere. Udvalget tilrettelægger undervisning i LST, så alle elever arbejder med det i alle fag.
Eleverne arbejder med de hjælpemidler, de er fortrolige med i forvejen, fx APP-Writer eller Into-Words, og de præsenteres for nye, når vi vurderer, det er hjælpsomt for dem. Alle elever introduceres i løbet af året til diverse funktioner indenfor hjælpemidler såsom oplæsning, ordforslag og diktering samt Txt-Analyser. Derudover undervises de også i almindelige hjælpefunktioner på computeren som for eksempel delt skærm, søgefunktion og notatteknik.
Vi arbejder med Office 365 og benytter Teams i den daglige undervisning. Skolen sørger for at lægge alle programmer på elevernes computere, og de får hurtigt hjælp, hvis der er problemer med hjælpemidler eller programmer.
Vores mål er at hjælpe eleverne til at blive selvkørende i forhold til hjælpemidler, så de er godt rustet til deres ungdomsuddannelse.
Vi er altid opdateret i forhold til udviklingen indenfor hjælpemidler.