Fiskeri

Lystruphave Efterskole med fiskeri valgfag

På Lystruphave Efterskole tilbyder fiskeri som valgfag. Skolen stiller udstyr til rådighed og vi tager løbende ud og fisker i Kulsø, samt den nærliggende put’n’take fiskesø.
Er du helt vild med at fiske eller ønsker du at lære det? Lige meget hvad, er dette valgfag noget for dig!

fiskeri

Efterskole med fiskeri som valgfag

Når du vælger fiskeri som valgfag på Lystruphave Efterskole, kommer du selvfølgelig ud og fisker. Efterskolen ligger lige ud til Kulsø, hvor vores primære fiskeri finder sted. I søen findes mange af de gængse fiskearter, og der fiskes derfor efter gedder, aborre og skaller.

For at passe bedst på og bevare fiskebestanden i Kulsø, genudsætter vi som regel de fisk vi fanger.

Efterskolen stiller alt udstyr til rådighed. Derfor kan du sagtens være med, hvad end du er vokset op med fiskeri eller aldrig har set en fiskestang før.

Til dette valgfag, vil du lære en række forskellige ting sideløbende med vores fiskeri:

  • Årstiderne
  • Økosystemet i ferskvandssøer
  • Forståelse for den maritime verden og ressourcer
  • Håndtering af grej og fiskestænger

Har du spørgsmål til Lystruphave Efterskoles fiskeri, er du altid velkommen til at ringe på tlf. +45 75 75 63 00.

En efterskole med fokus på ordblinde

Lystruphave Efterskole er et tilbud til dig som har særlige behov omkring ordblindhed og talvanskeligheder. Vi benytter os af læse- og skriveteknologier (LST-teknologi), som har en stor effekt for mennesker med ordblindhed. Alle vores lærere er udrustet til at kunne tage hånd om udfordringer, og du vil være sammen med andre elever i samme situation.

Vi ønsker at forberede vores elever så godt som muligt samt blive superbrugere i de hjælpeprogrammer som der må benyttes til en FP9 og FP 10 eksamen. Læs mere om vores brug af LST-teknologi her.

Vil du høre mere om Lystruphave Efterskole, kan du finde information her.

Skriv til os

75 75 63 00

Bliv elev